DET MAN SIGER

Til DET MAN SIGER inviterer vi publikum og deres fortællinger op på scenen. Med udgangspunkt i et fælles tema går otte publikummer på scenen og fortæller personlige historier. Aftenen bindes sammen af en vært, der sikrer en tryg og opbakkende stemning, aftenens dramaturgi og udfordrer alle i publikum til at deltage i samtalen gennem små interaktive lege. DET MAN SIGER er en sjov og stemningsfuld aften, som sætter fokus på fællesskabet!

Deltagernes møde

Når vi lytter til andres fortællinger bliver vores opfattelse af verden udfordret. Med vores lånte briller må vi forholde os til, om vi kan lide det, vi ser, eller om vi ville have set oplevelsen på en helt anden måde. Samtidig spejler vi os i fortællerens ildrøde kinder og nervøse åndedræt – det motiverer os til at anerkende og bakke op om fortælleren. Dét er, hvad DET MAN SIGER bygger på.

Den kunstneriske ramme

DET MAN SIGER rammes inde af en udstilling af HØRTs huskunstner Clémence Wambergue. Med inspiration i aftenens tema skaber de installationer, der sætter fantasien i gang hos publikum og inspirerer dem til at gå på scenen med en historie.

Når vi deler en fortælling tager vi et standpunkt. Vi tilbyder publikum en særlig fortolkning af en situation. Vi tilbyder dem for en stund at låne vores briller til at se verden med.

DET MAN SIGER afvikles på forskellige scener, og det koster 65 kroner at være med. Er du nysgerrig på eller vil du genhøre tidligere fortællinger, kan du finde dem på vores podcast.

 

Tema om FREMTIDEN

Tema om FREMTIDEN

Tema om DYRET

Tema om DYRET

Tema om KRIMIEN

Tema om KRIMIEN

Tema om KROPPEN

Tema om KROPPEN

Tema om FAMILIEN

Tema om FAMILIEN

Tema om KVINDEN

Tema om KVINDEN