DET MAN SIGER: Krimien

Barnaby, skunk og pikant romkuglesalg – velkommen til hverdagskrimien. 

Hvorfor bliver der ved med at forsvinde katte fra kvarteret – og hvor bliver de af? Flytter monstret under sengen med, når man flytter hjemmefra? Kan man bare sådan lige forlade en rockerbande? Og hvordan hævner man sig bedst, når ham den lange på fjerde igen har nakket ens vasketid?


Skamfuld nydelse

Det kan godt være lidt pinligt at indrømme, at man elsker krimier. At man elsker at møffe sig i et pejsevarmt sommerhus med en knaldgod krimi og grimme uldsokker. At man hellere vil spise Bridgeblanding og se Barnaby end at tage til fest med hjemmedrengene. Og at man måske lidt for ofte sover med lyset tændt. Men efteråret sniger sig ind på os med krimiagtig list, så hvilket bedre tidspunkt til at smide skamkåben og stå ved vores kærlighed til denne lyssky genre og råbe hurra for krimien?


Livet er en krimi

Vi siger krimi og tænker på de store drenge: Sherlock, Agatha og Jussi, bien sûr. Men Krimien er fælleseje. Tænk bare på, hvordan gyset er lidt lækrere, når historien er baseret på virkelige hændelser, oplevet af virkelige mennesker. Livet er spændende og krimiagtigt på alle mulige måder. Nogle lever med alias’er, andre slås med sten. Nogle har solgt romkugler til Amagermanden, og andre har dealet skunk bag grillbaren. Og så er der dem med lidt for lange fingre.