DET MAN SIGER: UNGDOMMEN

Kan du huske: følelsen af at være ung og uovervindelig, smerten da din bedste veninde holdt op med at gå med jeres venindehjerte, eller skammen dengang din mor kom hjem med en 19-årig skater? Tænker du tilbage på din ungdom som en lykkelig guldalder, eller én lang depression? Og kæmper du en daglig kamp for at forstå ungdommen, nu hvor din søn vil droppe ud af gymnasiet for at spille fuldtids-didgeridoo? 

Del din historie om UNGDOMMEN

Ungdommen er noget, vi alle har til fælles. Måske afventer du den med længsel eller gru, måske står du midt i den, eller måske befinder du dig på den anden side, lettet over at være overlevet eller knust over den undslupne spændstighed i baller og kinder. Uanset om man har oplevet at pisse i bukserne i en fælles fanpsykose da The Stones kom til byen, eller var mere til LAN-parties, så kan ungdommen være et vildt sted at være.

Det er sjovt, frit, følelsesmæssigt turbulent, legende, langt ude og pisse barskt at være ung. Ofte har man følelsen af at være den eneste i verden, som kæmper med ungdommens omskiftelige vejr. Derfor giver det mening at mødes og dele vores forskellige erfaringer, kneb og måder at håndtere ungdommen; for måske opdager vi, hvor lidt alene vi – når alt kommer til alt – egentlig er i denne årstid i livet.

Udvalgte historier fra “Det Man Siger” om Ungdommen:

FIND FLERE HISTORIER PÅ VORES PODCAST-SIDE