CITRONPOrtrætter // HØRT x 1000 drawings

En hyldest til det sure

HØRT er værter på en interaktiv tegneevent, som bliver afholdt i samarbejde med det velgørende kunstinitiativ 1000 Drawings. Vi skal tegne citronportrætter, tale om det sure og drikke surt. Undervejs vil kunsthistoriker Rebekka Laugesen fra Arken give en indføring i citronens rolle i kunsten og aftenen vil på denne måde indebærer interaktion, citroner, sanselighed og fedtfarver.

Alle med lyst til at uddrive den indre kunstner er velkomne og kunstværkerne der samskabes undervejs bliver doneret til auktionen i Vor Frue Kirke til fordel for 1000 Drawings formål.

Det foregår d. 14. maj kl 19-21 hos os på Nørrebro.

Deltagelse er gratis men der er et begrænset antal pladser, så skriv os en mail på info@hoert.dk, hvis du har lyst til at uddrive din indre citruskunstner 🍋🍋🍋🍋🍋🍋!!

Night of a 1000drawings Copenhagen

Aftenen er lavet i samarbejde med projektet 1000 Drawings, som er et velgørende kunstinitiativ, hvor alle kan være med og donere kunstværker i formatet A5. Alle værker bliver sat til salg på den store éngangsudstilling NIGHT OF A 1000DRAWINGS COPENHAGEN 29. maj 2019 i Vor Frue Kirke i København. Pengene fra udstillingen går til organisationen Globally Connected, der er med til at give syriske børn og unge i Syrien, Libanon og Tyrkiet adgang til uddannelse. 1000DrawingsCopenhagen er non-profit, frivilligt drevet med støtte fra LB Foreningens Fond.