DET MAN SIGER: FAMILIEN

Hvordan bliver man plejefar for en abebaby? Hvad sker der egentlig når du mødes med dine logesøstre? Hvorfor gik din mormor altid med knaldperler i lommerne? Er hjemmedrengene din virkelige familie? Og hvordan endte din bonustante som hajfanger i det Caribiske øhav? 

Hvilket stof gør en familie?

Pap, bonus, pleje, regnbue, royal, religiøs, kriminel eller biologisk – uanset om man har medlemskab til den ene eller den anden slags, er de ofte svære at løbe fra. Nogen rækker langt tilbage i tiden, mens andre lige er opstået. Nogen bindes sammen ved navn mens andre bliver det med en Amagerplade eller en signetring eller på helt oldschool manér - ved at blande blod.  Hvem er din familie? Kom og fortæl os om den d. 3 marts og giv os andre muligheden for at opleve, at det ikke kun er vores familier, der er uden for kategori. 


Lyt til udvalgte historier fra Det Man Siger om Familien

 FIND FLERE HISTORIER PÅ VORES PODCAST-SIDE