Golden days - 1989 // byens hus Roskilde

interaktiv udstilling om 2019 vs. 1989

Hvad lavede du i 1989? Hvor var du, hvad drømte du om? Var du overhoved blevet født, og hvor er du i dag?

HØRT skyder med udstillingen “Gennemsnitlig” Golden Days i gang for Byens Hus i Roskilde. Det sker d. 6. september, og den interaktive udstilling er i gang under resten af festivalen, hvor den kontinuerligt indsamler historier om borgerne i Roskilde.

Golden Days Festival sætter hvert år fokus på danskernes fælles historie og kultur på en levende, inddragende og aktualiserende måde – i år under temaet 1989.

Under “Gennemsnitlig”-udstillingen inviteres deltagerne til at medskabe udstillingen ved at give et billede af sig selv i form af en historie. Grundhistorien bag "Gennemsnitlig" skabes HØRT ud fra statistik og fakta, og derpå er det deltagerne der streger ud og retter i teksten, så den passer til dem. Dermed er fællesskabet med til at nuancere forståelsen af hvem vi er, og udstillingen fungerer samtidig som metode til at lade deltagerne spejle sig i hinanden.

Her kan du læse mere om konceptet.

Videoen herunder viser udstillingen i aktion, da vi afviklede den om gennemsnitlig ungdom på Ungdommens Folkemøde: