Hvad betyder fælleskaber for unge? Og hvordan føles det når man som ung befinder sig i udenforskab – hvad end det er udenfor uddannelsessystemet, vennekredsen eller på bænken på fodboldholdet.

Sammen med Fryshuset, deltager HØRT med en stand, der inviterer de unge deltagere på UFM16, til at gå i dialog med temaet udenforskab og ikke mindst med hinanden. Der vil være lyttebiograf hver time, samt løbende deltagerinvolverende aktiviteter –bl.a udstillingen ”den gennemsnitlige ungdom”.

Workshoppen afvikles d. 8. September og inviterer 60 unge indenfor til at gå i dialog med hinanden gennem øvelser i lytning, fortælling og improvisation, som munder ud i en deltagerskabt DET MAN SIGER med temaet Udenforskab. (Workshoppen er udsolgt)

Kom og vær med på folkemødet – der er åbent for alle, og vi ville elske at I kiggede forbi vores stand!

 

Vores deltagelse er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen samt Interkulturelt Center.